Coronaramt Varane misser braget mod Liverpool
Det bliver uden Raphaël Varane, at Real Madrid møder Liverpool i Champions League-kvartfinalen. Franskmanden er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Raphaël Varane er blevet testet positiv for coronavirus. Han misser Champions League-kampen mod Liverpool.
Real Madrid-træner Zinedine Zidane får noget at tænke over forud for det første opgør af Champions League-kvartfinalerne mod Liverpool.
Real Madrid bekræfter på sin hjemmeside, at Raphaël Varane har afleveret en positiv coronatest, og derfor er det en realitet, at den spanske topklub må se bort fra den franske stopper til tirsdagens brag.
Desuden er Real Madrid uden anfører og midtstopper Sergio Ramos.
Den spanske hovedstadsklub må i forvejen undvære profiler som Eden Hazard og Dani Carvajal på grund af skader.
Det positive coronaresultat betyder også, at den franske forsvarsspiller bliver nødt til at gå i selvisolation. Derfor er han i stor fare for at misse El Clasico mod Barcelona, der spilles lørdag.
Kampen mellem Real Madrid og Liverpool begynder tirsdag klokken 21.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker