Coronasmittet Juventus-profil melder sig rask
Paulo Dybala er en af tre Juventus-spillere, der har været testet positiv for coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Paulo Dybala er kommet på den anden side af coronavirus, efter at han blev konstateret smittet i marts.
En af Juventus' største profiler er rask igen efter at have været syg med Covid-19.
Onsdag meddelte Paulo Dybala således, at han næsten halvanden måned efter at være blevet konstateret smittet med coronavirus er kommet på den anden side af sygdommen.
- Mange har talt om det de sidste par uger, men nu kan jeg endelig bekræfte, at jeg er helbredt, skriver argentineren på Twitter.
Den 26-årige angriber var en af tre Juventus-spillere, der i marts blev testet positiv for coronavirus. De andre var franske Blaise Matuidi og italienske Daniele Rugani.
Både Matuidi og Rugani blev raskmeldt i midten af april, mens det altså er trukket ud for Dybala.
Juventus bekræfter, at argentineren er blevet testet to gange, og at begge viste et negativt resultat.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker