Coronaudbrud udsætter Liverpools semifinale mod Arsenal
Liverpool-manager Jürgen Klopp slipper torsdag for sammensætte et hold ud af sin coronaprægede trup. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Liverpools anmodning om at få udsat Liga Cup-semifinale mod Arsenal er blevet taget til følge.
Den første af to semifinalekampe mellem Arsenal og Liverpool i den engelske Liga Cup bliver ikke spillet som planlagt torsdag aften.
Et stort udbrud af coronasmitte i Liverpools trup er årsagen til, at kampen må udsættes.
Liverpool anmodede om en udsættelse tirsdag, og den blev godtaget af ligaforeningen EFL onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I stedet bliver kampen på Arsenals hjemmebane spillet 20. januar, hvis alt går vel.
Dermed bliver der tale om en returkamp, da den oprindelige returkamp på Anfield nu bliver den første semifinale 13. januar.
I den anden semifinale tørner Chelsea og Tottenham sammen. Den første kamp spilles onsdag aften.
Både flere spillere og trænere er ramt af coronavirus i Liverpool. Ved den seneste omgang test blev assistenttræner Pepijn Lijnders testet positiv.
Som følge af udbruddet har Liverpool lukket sit træningsanlæg i Kirkby.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker