Coronavirus fælder EM i atletik i august
EM i atletik i Paris i august 2020 bliver aflyst på grund af udbruddet af coronavirus.
EM i atletik i Paris bliver aflyst på grund af udbruddet af coronavirus. Det oplyser Det Europæiske Atletikforbund torsdag på sin hjemmeside.
Planen var, at atletik-EM skulle være afviklet fra 25. til 30. august 2020, men det bliver ikke til noget.
Beslutningen blev truffet i enighed mellem den lokale arrangørkomité og Det Franske Atletikforbund (FFA).
Det skulle være afviklet på Stade Charlety i Paris i Frankrig, som er hårdt ramt af coronapandemien.
I Frankrig er over 158.000 mennesker registreret smittet med coronavirus, mens næsten 22.000 er døde. Kun i USA, Italien og Spanien er flere mennesker døde relateret til coronavirus.
Det har længe været usikkert, om EM skulle afvikles, og der har været talt om en udskydelse til næste år. Men det er endt med en aflysning.
Tidligere torsdag blev det også meldt ud, at Diamond League-stævnet på Stade Charlety 13. juni er udsat på ubestemt tid.
Mens atletik-EM i Paris blev aflyst, er det fortsat planen, at cykelløbet Tour de France skal afvikles fra slutningen af august og tre uger frem.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker