Coronavirus rykker endnu en major i kvindegolf
Golfspilleren Jin Young Ko kommer til at vente til august, hvis hun stiller op for at forsvare titlen i sidste års majorturnering The Evian Championship. Turneringen er udskudt fra juli på grund af udbruddet af coronavirus. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Golfspillerne skal vente et stykke tid på at komme i aktion, og fredag blev endnu en majorturnering udskudt.
De bedste kvindelige golfspillere skal sætte kryds i kalenderen to uger senere end beregnet, hvis de skal tage del i majorturneringen The Evian Championship. Den blev fredag udskudt.
Turneringen er den fjerde af årets fem majors i kvindernes golfkalender.
Den prestigefyldte turnering i Frankrig er udskudt på grund af udbruddet af coronavirus, fortæller arrangørerne fredag.
Den var oprindeligt sat til at blive spillet fra 23. til 26. juli i Evian-les-Bains, men er nu blevet rykket til 6.-9. august.
Efter at OL i Japan blev udskudt fra juli og august 2020 til et endnu ukendt tidspunkt i 2021, er der opstået et hul i sportskalenderen, som man nu forsøger at udnytte.
Udskydelsen er ikke den første i golfsporten. En lang række turneringer på både herre- og damesiden er blevet aflyst eller udskudt.
The Evian Championship er den anden majorturnering hos kvinderne, der bliver udskudt.
Tidligere er ANA Inspiration, årets første majorturnering, blevet udskudt fra april til september.
Flytningen af The Evian Championship betyder, at der nu skal spilles fire turneringer lige i hælene på hinanden i august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned