Coronavirus udsætter pokalbrag mellem Juventus og Milan
Den første pokalsemifinale endte 1-1. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Pokalsemifinalen mellem Juventus og AC Milan skal ikke spilles onsdag på grund af coronavirus.
Simon Kjær og resten af spillerne hos AC Milan kommer ikke i aktion onsdag aften.
Her skulle klubben ellers have spillet en udekamp mod Juventus i Coppa Italia, men semifinalernes returkamp bliver ikke til noget i denne omgang.
Efter flere timer med rygter i de italienske medier bekræfter de to klubber tirsdag aften, at kampen er udskudt.
Ifølge nyhedsbureauet ANSA er det bystyret i Torino, der har truffet beslutningen om at udsætte kampen.
Som følge af udbruddet, der særligt har ramt områder i det nordlige Italien, var der restriktioner på, hvem der kunne købe billet til opgøret. Den første pokalsemifinale endte 1-1.
79 personer har mistet livet i Italien efter at være blevet smittet med coronavirus.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker