Courtois kan få Real-debut mod Atlético i Super Cup-kamp
Thibaut Courtois, der her ses under sin præsentation i Real Madrid, kan onsdag få sin debut for Champions League-vinderne. Foto: Sergio Perez/arkiv/Reuters
Sergio Perez/arkiv/Reuters
VM-slutrundens bedste målmand er med i Real Madrids trup på 29 spillere til kampen mod lokalrival.
Fodboldmålmanden Thibaut Courtois kan på onsdag få sin første officielle kamp for Real Madrid.
Det sker, når den spanske storklub i Tallinn spiller kampen om den europæiske Super Cup.
Real Madrids Champions League-vindere møder lokalrivalen Atlético Madrid, der vandt Europa League i sidste sæson.
Real Madrid har vundet Super Cuppen de seneste to år.
Thibaut Courtois er en blandt fem målmænd i truppen på 29 spillere, som Real Madrids nye cheftræner, Julen Lopetegui, har udtaget til kampen.
I truppen er også Keylor Navas, som i de seneste tre sæsoner har været førstevalget i Real Madrid.
26-årige Thibaut Courtois, der blev kåret som den bedste målmand ved VM-slutrunden i sommer, tvang i sidste uge et skifte igennem fra engelske Chelsea.
Det skete blandt andet, fordi belgieren har to børn, som bor i Madrid, og som han ønskede at være tættere på, end det var muligt med adresse i London.
Thibaut Courtois boede i Madrid fra 2011 til 2014, hvor han var udlejet fra Chelsea til Atlético Madrid.
I 2014 tabte han som Atlético-spiller Champions League-finalen til netop Real Madrid med 1-4 efter forlænget spilletid.
Real Madrid har også Luka Modric med i truppen til Super Cup-kampen mod Atlético Madrid.
Den kroatiske kreatør, der blev kåret som VM-slutrundens bedste spiller, er på rygteplan blevet sat i forbindelse med et skifte til italienske Inter, men Real Madrid har afvist at sælge Modric.
Champions League-vinderne sagde tidligere i sommer farvel til superstjernen Cristiano Ronaldo, som efter ni år og 450 mål for Real Madrid skiftede til italienske Juventus.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned