Coutinho scorer første Barcelona-mål i pokaltriumf
Philippe Coutinho scorede sit første mål for Barcelona mod Valencia. Foto: Scanpix/Jose Jordan
Scanpix/Jose Jordan
FC Barcelona er klar til endnu en spansk pokalfinale efter en 2-0-sejr ude over Valencia torsdag aften.
For femte år i træk er FC Barcelona klar til finalen i den spanske pokalturnering i fodbold, Copa del Rey.
Torsdag aften vandt storholdet 2-0 ude over Valencia i returkampen i semifinalen, og med samlet 3-0 er Barcelona klar til at møde Sevilla i finalen.
Philippe Coutinho scorede sit første mål for Barcelona, få minutter efter at han var blevet skiftet ind fra begyndelsen af anden halvleg.
Luis Suarez lavede et godt forarbejde i venstre side, og Philippe Coutinho fik med en teknisk svær afslutning bragt gæsterne foran.
Valencia havde ellers været tæt på at komme foran i første halvleg, da Rodrigo headede bolden på overliggeren.
Efter 73 minutter måtte Barcelona-målmand Jasper Cillessen levere en klasseredning, da Valencias José Gaya afsluttede fra tæt hold.
I stedet lukkede Barcelona kampen definitivt, da Luis Suarez lagde op til Ivan Rakitic' scoring til 2-0.
FC Barcelona har vundet Copa del Rey de tre seneste sæsoner.
Finalen mod Sevilla, der har Simon Kjær i truppen, spilles 21. april.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet