Cowboys er mere værd end fodboldens europæiske tophold
Dallas Cowboys omsætter hvert år for over fem milliarder kroner. Holdet har blandt andet indtægter fra billetsalg, merchandise og frem for alt tv-penge. Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix
Ronald Martinez/Ritzau Scanpix
Finansmagasinet Forbes har igen i år opgjort værdien af verdens største sportsklubber. NFL dominerer listen.
Selv om den europæiske udgave af fodbold har en langt større udbredelse i verden end sin amerikanske grandfætter, må de største klubber alligevel se sig overgået af et NFL-hold.
Det viser den opgørelse, som finansmagasinet Forbes har udarbejdet over verdens mest værdifulde sportsklubber.
Den toppes for tredje år i træk af Dallas Cowboys, der har en værdi af 4,8 milliarder dollar (knap 31 milliarder kroner).
Klubben havde sidste år en omsætning på næsten 5,4 milliarder kroner - og det endda på trods af, at holdets seneste Super Bowl-triumf ligger 22 år tilbage.
Men selv om 29 af de 50 mest værdifulde klubber i verden har hjemme i NFL-ligaen, så kan de bedste fodboldhold sagtens være med.
Syv af holdene i top-50 er således fodboldklubber, og de tre største følger lige efter Cowboys på de efterfølgende pladser.
Manchester United opgøres til at være 4,1 milliarder dollar værd, hvilket er et hestehoved mere end Real Madrid og Barcelona på de følgende pladser.
Derudover er der otte basketballhold og seks baseballhold på listen, hvor der ikke blev plads til nogen ishockeyhold.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker