Det er Sir Alex Fergusons skyld, at portugisiske Cristiano Ronaldo i dag er en af verdens bedste fodboldspillere. Det mener Ronaldo selv og beskriver tiden i Manchester United som fantastisk og Alex Ferguson som en faderfigur.
- Ferguson er en træner, som forstår sine spillere og støtter dem alt det, han kan. Han var som en far for mig, siger Cristiano Ronaldo om forholdet til sin tidligere træner.
Han beskriver sin debut for Manchester United som "det største øjeblik i min karriere", men afslører alligevel, at hans helt store drøm altid har været at spille for sin nuværende klub, Real Madrid.
Den drøm gik i opfyldelse efter seks år i det nordengelske, da Cristiano Ronaldo i sommer fik muligheden for at gøre sin drøm til virkelighed.
- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, da jeg blev præsenteret. Det gik fint, og jeg har måske ikke set nervøs ud, men det var jeg virkelig, forklarer Cristiano Ronaldo.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet