Portugiseren Cristiano Ronaldo var i den grad i fokus, da Real Madrid lørdag aften sejrede 4-2 på hjemmebane over Almeria i Primera Division.
Han lagde op til et mål, fik tilkæmpet sig et straffespark, som han brændte, scorede et mål og blev til sidst udvist, da han fik sit andet gule kort efter at have sparket en modstander.
Det sidste fortryder han.
- Jeg blev provokeret, og reagerede til sidst på det. Jeg ved, det er en fejl, men jeg er blot et menneske. Disse ting sker i fodbold, men jeg må lære af det, der er sket. Jeg vil gerne undskylde min handling, lyder det fra Ronaldo.
Han fik sit første gule kort i opgøret for at tage sin trøje af efter sit mål til 4-2 i slutfasen. Udvisningen betyder, at Ronaldo går glip af næste rundes topkamp ude mod Valencia.
Førerholdet fra FC Barcelona sejrede ligeledes. Det gjorde mesterholdet med en 3-1-sejr på udebane over Deportivo La Coruña. Lionel Messi scorede to gange og Zlatan Ibrahimovic en enkelt gang for gæsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker