Crossverdensmester er hurtigst tværs gennem Flandern

Mathieu van der Poel vandt spurten, da en femmandsgruppe kom først til mål i Dwars door Vlanderen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Crossverdensmesteren Mathieu van der Poel (Corendon-Circus) fortsætter med at imponere på landevejene.

Onsdag var han hurtigst, da han sammen med fire andre ryttere nåede først ind på opløbsstrækningen i brostensløbet Dwars door Vlaanderen.

Van der Poel timede sin spurt perfekt og overhalede Anthony Turgis (Direct Energie) på de sidste meter før målstregen efter 183 kuperede kilometer i Flandern.

Quick-Steps Bob Jungels blev nummer tre i et løb, hvor ingen af de ni danske deltagere markerede sig i finalen.