Den tidligere FC Barcelona-træner Johan Cruyff langer hårdt ud efter Real Madrids træner José Mourinho efter en episode, hvor portugiseren stak sin finger op i hovedet på Barcelonas assistenttræner.
- Mange mennesker siger, at han opfører sig, som han gør, for at aflede opmærksomheden fra fodbolden.
- Det tror jeg ikke på. Det er udtryk for en arrogant handling og utilstrækkelighed, siger Johan Cruyff til den spanske avis El Periodico.
Episoden, hvor José Mourinho stikker sin finger i øjet på Tito Vilanova under Super Cup-kampen mellem Barcelona og Real Madrid, bliver nu undersøgt af det spanske fodboldforbund.
- Mourinho er muligvis en god mand helt privat og en dygtig træner, men den måde, han optræder på i offentligheden, er noget andet, siger Johan Cruyff.
Hollænderen er dybt utilfreds med, hvordan José Mourinho forvalter sin gerning som rollemodel i en af verdens største fodboldklubber.
- Madrid har et stort ansvar i verden, og der er visse ting, som man ikke bør lade ske.
- Der er millioner af børn, som har været vidner til et skrækkeligt forbillede, og Madrid tager ikke hensyn til dem på nogen måde. Klubben har et ansvar i forhold til at ændre situationen, siger Cruyff.
Han mener, at Real Madrid taber prestige for hver dag, der går.
- Problemet er, at klubben er besat af Barca, og grænsen er overskredet, siger Johan Cruyff.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned