FC Barcelonas stjernespiller Lionel Messi vil blive den spiller, som kåres til verdens bedste fodboldspiller flest gange i historien.
Det forudser den tidligere FC Barcelona-træner Johan Cruyff.
- Messi kommer til at blive den spiller, der vinder Ballon d'Or flest gange i historien. Han vil vinde den fem, seks eller syv gange. Han er usammenlignelig og i en klasse for sig, siger Johan Cruyff til avisen Ole.
Mandag uddeles prisen årets fodboldspiller 2011 i schweiziske Zürich, og 24-årige Messi kan blive den første til at vinde prisen tre gange i træk siden Michel Platini.
FC Barcelona-forsvareren Gerard Pique mener, at Messi har fortjent at vinde prisen foran holdkammeraten Xavi og Real Madrid-profilen Cristiano Ronaldo, som også er nomineret til prisen i år.
- Det er klart Messi, der er bedst. Han har spillet på et højt niveau i flere år. Leo er den bedste spiller i verden.
- Han har ført an i at gøre vores hold til et af de bedste i historien. Takket være ham har vi vundet mange af de titler, vi har i pokalskabet, siger Pique til den spanske avis La Vanguardia.
Tidligere kårede både det internationale fodboldforbund (Fifa) samt fodboldmagasinet France Football årets spiller, men de to kåringer er slået sammen til en, så prisen nu hedder Fifa Ballon d'Or.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde