Jo, han har skam respekt. Men alligevel ville Barcelona-legenden Johan Cruyff aldrig vælge José Mourinho som træner, hvis han bestemte i en klub.
- Jeg har stor respekt for Mourinho som træner, men til trods for alt det, han har opnået, så ville han aldrig blive træner for mit hold, siger han ifølge ESPN soccernet til den spanske radio Onda Cero.
Johan Cruyff har selv trænererfaring og stod fra 1988 til 1996 i spidsen for FC Barcelona, hvor han anses som en slags grundlægger af den offensive spillestil, der også i dag kendetegner klubben.
Og man fornemmer på hollænderen, at det især er med Barcelona i baghovedet, at han siger, at Mourinho ikke kan blive træner for hans klub.
- Jeg mener, at en træner skal andet end sikre, at holdet spiller godt. Han skal også være repræsentant for klubben, hele institutionen og dens medlemmer.
- I den forbindelse er Rijkaard og Guardiola gode repræsentanter for en verdenskendt institution, siger han med reference til den nuværende Barcelona-træner Guardiola og dennes forgænger i den catalanske klub.
Jose Mourinho er i dag træner i Real Madrid. Han har tidligere vundet mesterskaber med både Porto, Chelsea og Inter. Han har også vundet Champions League med både Porto og Inter.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet