Crystal Palace-topscorer fik reddet øret efter skræktackling
Crystal Palaces Jean-Philippe Mateta blev tacklet voldsomt i hovedet af Millwal-keeper Liam Roberts. Foto: David Klein/Reuters
Jean-Philippe Mateta blev syet med 26 ting og fik reddet sit øre i en operation efter voldsom tackling.
Crystal Palace-angriberen Jean-Philippe Mateta er så småt på vej tilbage, efter at han 1. marts blev brutalt tacklet af målmanden Liam Roberts i FA Cup-mødet med Millwall.
Roberts kom hensynsløst ud af sit mål og tacklede Mateta i ansigtet med knopperne forrest, og nu fortæller Mateta, at han måtte sys med 26 sting og nær havde mistet sit ene øre.
- En plastikkirurg tog billede af mit øre, men han nægtede at vise mig det, da det ikke skulle sidde fast i mit hoved. Det lignede ikke et øre længere, fortæller Mateta til franske L'Equipe.
Efterfølgende fulgte en udfordrende operation.
- I begyndelsen af operationen havde kirurgen en masse problemer, men så fandt han en måde at redde mit øre på. Han gjorde et godt stykke arbejde, siger 27-årige Mateta.
Han havde for alvor fundet målformen, da uheldet indtraf. Otte mål var det blevet til i Premier League siden årsskiftet. I alt er han noteret for 12 ligatræffere i denne sæson.
Nu ser Mateta frem til snart at kunne tage del i træningen igen i London-klubben.
Millwall-målmanden Roberts blev udelukket i seks kampe. Han undskyldte senere for den voldsomme hændelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde