Den russiske fodboldklub CSKA Moskva er ramt af en skandale forud for tirsdag aftens Champions League-opgør på udebane mod tyrkiske Besiktas.
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) meddeler, at to af klubbens spillere, Aleksei Berezutski og Sergei Ignashevich, er blevet midlertidigt suspenderet fra alle kampe på nationalt og internationalt niveau.
Det sker, efter at der er blevet fundet spor af ulovlige stimulanser, da de to forsvarsspillere den 3. november gennemgik en dopingtest efter 3-3-kampen på udebane mod Manchester United i gruppe B.
CSKA Moskva ligger i øjeblikket nummer tre i gruppen, men har fortsat mulighed for at gå videre til ottendedelsfinalerne.
Uefa's kontrol- og disciplinærkomité skal mødes den 17. december for at undersøge sagen nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned