CSKA Moskva har gode chancer for at avancere til ottendedelsfinalerne i Champions League, efter at russerne onsdag slog Wolfsburg med 2-1. De to mandskaber deler med syv point andenpladsen i Gruppe B efter Manchester United, som Wolfsburg møder i sidste gruppekamp, mens CSKA står over for Besiktas.
Russerne måtte kæmpe hårdt for sejren, da gæsterne fra Wolfsburg efter 20 minutter bragte sig foran med 1-0 ved Edin Dzeko, der afsluttede perfekt på en stikning i dybden.
Wolfsburg, der var uden Thomas Kahlenberg, da han ikke er tilmeldt holdets trup til Champions League på grund af sin tidligere hofteskade, blev efter scoringen presset i bund. Men det kneb med effektiviteten for CSKA Moskva.
Efter pausen blev resultatet dog vendt rundt, da CSKA's Tomas Necid efter en time headede udligningen i mål. Blot otte minutter senere hamrede Milos Krasic sejren hjem med et velplaceret langskud.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet