Cult Energy henter tredobbelt tysk mester
Oprustningen er i fuld gang hos Cult Energy, som onsdag skrev en etårig kontrakt med tyskeren Fabian Wegmann.
Det danske cykelhold Cult Energy hentede onsdag den 34-årige tyske rytter Fabian Wegmann til holdet.
Wegmann, der senest har kørt for Garmin-Sharp, har foreløbig fået en etårig kontrakt hos Cult-mandskabet.
Her bliver Wegmann holdkammerat med to andre tyskere, som i forvejen er en del af Cult-holdet: Linus Gerdemann og Christian Mager.
- Vi håber på at deltage i klassikeren Amstel Gold Race, og vores ambition er, at Fabian skal slutte i toppen af den slags løb.
- Det er fantastisk at have en kapacitet som Fabian på holdet, som kan videregive erfaring fra en lang og imponerende karriere og samtidig har sulten og ambitionerne til at vinde endnu flere løb, siger Cult-sportsdirektør, Michael Skelde, i en pressemeddelelse.
Blandt de bedste resultater er Wegmanns tre tyske mesterskaber - i 2007, 2008 og senest i 2012. I 2004 vandt Wegmann desuden bjergkonkurrencen i etapeløbet Giro d'Italia.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker