Curling: Dansk OL-fanebærer taber DM-finalen
Curlingskipperen Lene Nielsen og hendes hold må rejse til vinter-OL i næste uge med en lille bet i bagagen.
Søndag tabte den danske fanebærer DM-finalen, da OL-holdet blev slået af rivalen Madeleine Duponts mandskab.
Dupont førte sit hold frem til to sejre på 7-2 og 7-6, hvilket betød, at det ikke var nødvendigt at spille et tredje finaleopgør.
Madeleine Dupont var for fire år siden skipper på det danske hold, der deltog ved vinter-OL i Vancouver i Canada. Dupont får dog ikke lov til at repræsentere Danmark i russiske Sotji, hvor det er Lene Nielsens hold, der skal forsøge at sikre en dansk medalje.
Hos herrerne var der til gengæld guld til de danske OL-repræsentanter, da Rasmus Stjernes hold vandt med 5-4 over skipper Mikkel Krauses hold.
Rasmus Stjerne og co. regnes for det bedste danske bud på en medalje ved OL i Sotji.
Legene i Sotji foregår fra 7. til 23. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker