Curlingherrerne vurderer, at de leverede den foreløbig bedste præstation ved vinter-OL, da holdet natten til fredag tabte til Storbritannien.
Jan Vilandt føler, at danskerne fik presset de britiske verdensmestre til det yderste i nederlaget på 6-9.
- Det er et godt hold, vi møder. De er jo verdensmestre, men vi spiller vores nok bedste kamp. Det er millimeter til sidst, det handler om, siger Jan Vilandt i en pressemeddelelse.
Holdkammeraten Bo Jensen er enig i den vurdering og fremhæver briternes David Murdoch som kampens afgørende faktor.
- David Murdoch spiller bare supergodt mod os på de sidste sten. Der mærker man, at han er verdensmester. Men jeg synes, vi presser dem og viser, at vi er berettiget til at være med her, mener Bo Jensen.
Han kan nu konstatere, at Danmark har tabt tre og vundet en kamp ved vinter-OL.
- Vores mål har hele tiden været at gøre det så godt, vi kan, og så se må vi se, hvor det bringer os, siger Bo Jensen.
Danskerne mangler fortsat at spille fem kampe og møder senere fredag Canada. De fire bedste nationer går videre til semifinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde