De danske curlingherrer mener ikke, at nederlaget på 1-8 til Kina er et retvisende billede af styrkeforholdet mellem de to mandskaber.
- Kineserne spillede en god kamp, men jeg mener ikke, resultatet er retvisende for kampen - vi havde ikke fortjent at tabe 1-8, siger Bo Jensen efter nederlaget, som danskerne afbrød efter syvende ende.
Viceskipper Johnny Frederiksen er enig og forklarer, at danskerne begyndte at spille med større risiko i den sidste del af kampen.
- Det lykkedes ikke for os i dag. Efter vi er kommet bagud efter tredje ende, tager vi nogle chancer for at komme tilbage i kampen, men det lykkedes desværre ikke, fastslår Johnny Frederiksen.
Træner James Dryburgh konstaterer, at Danmark tidligere har gjort det godt i turneringer, som er blevet indledt skidt. Foreløbig er de første to kampe blevet tabt.
- Vi har også ved tidligere mesterskaber været langsomme startere og kommet rigtig godt igen. Der er syv kampe endnu, og der er ingen grund til at gå i panik, siger Dryburgh.
De fire bedste af de 10 deltagende hold går videre til semifinalerne.
Næste opgave for curlingherrerne bliver et opgør mod USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde