Curlingherrer i VM-problemer efter nederlag til Sverige
Foto: Andy Clark/ Scanpix /Scanpix
Andy Clark/ Scanpix /Scanpix
De danske curlingherrer har overrasket stort ved VM, men måske kan turneringen i Canada ende med en nedtur.
Torsdag aften dansk tid tabte skipper Rasmus Stjerne og hans mandskab med 6-7 til Sverige, og nu skal en gyserkamp mod de canadiske værter afgøre, om Danmark skal spille med om medaljerne.
Danskerne førte undervejs 2-1 og 5-2 over Sverige, men det endte alligevel med et knebent nederlag.
Rasmus Stjerne og holdkammeraterne har vundet seks og tabt fire kampe før den sidste gruppekamp ved VM.
Med sejren kravlede Sverige op på nøjagtig samme antal sejre og nederlag.
Flere lande ligger side om side i tabellen, og derfor bliver det først afgjort i sidste runde, hvilke fire af de 12 deltagende nationer, der går videre til medaljekampene.
Danmark møder Canada natten til fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker