De danske curlingherrer er sikre på at vinde mindst en bronzemedalje ved EM i Schweiz. Danskerne vandt overbevisende den sidste gruppekamp med 12-5 over værtsnationen Schweiz.
Resultatet betød, at skipper Rasmus Stjerne og resten af holdet er klar til slutspillet. Og det vakte stor glæde i den danske lejr.
- Vi leverede varen, og det beviser bare, at det er fortjent, at vi er her. Så det er jeg glad for, siger Rasmus Stjerne til DR Sporten.
Pladsen blandt de fire bedste nationer i gruppen på i alt 10 nationer, blev først en realitet, da Skotland samtidig sejrede over Sverige. Det betød, at både Sverige og Skotland sluttede med fem sejre og fire nederlag, mens Danmark listede sig med via seks sejre og blot tre nederlag.
I den næste kamp fredag aften klokken 20 møder danskerne Tyskland. Vinderen af den kamp skal møde vinderen af kampen mellem gruppevinderen Schweiz og Norge om en plads i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde