Endelig var der lidt at smile af for de danske curlingherrer. Natten til mandag dansk tid vandt holdet 9-5 over Tyskland ved OL i Vancouver efter en flot kamp, hvor holdet endelig fik løftet spillet.
Det var holdets anden sejr i syv kampe.
Afgørelsen faldt i praksis allerede i fjerde ende. Her lagde viceskipper Johnny Frederiksen fornemt sidste sten i huset og sikrede dermed, at Danmark vandt enden med 4-0 og gik fra at være bagud 1-2 til at være foran 5-2.
Det betød, at presset blev lagt over på tyskerne, der stadig havde en semifinaleplads at spille for. Men tyskernes satsninger gav bagslag, og danskerne - der under OL har spillet med et defensivt udgangspunkt - havde ingen problemer med at forsvare føringen.
I 10. og sidste ende gav tyskerne op.
Sejren betyder, at Danmark - i hvert fald for en stund - ikke længere ligger sidst i gruppen. Kina har blot én sejr, men har spillet en kamp mindre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde