Curlingherrer taber: Kan stadig kvalificere sig til OL
Mikkel Krause og resten af det danske landshold i curling skal nu ud i en direkte kamp om en billet til vinter-OL. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Trods et nederlag til Tjekkiet har Danmarks herrelandshold i curling stadig mulighed for at komme med til OL.
Håbet om at komme med til vinter-OL lever for de danske curlingherrer, selv om det torsdag aften blev til et nederlag til Tjekkiet ved et kvalifikationsstævne i Holland.
Danmark tabte 5-7 til tjekkerne i den sidste af de otte indledende kampe ved stævnet.
Det rækker til en fjerdeplads, hvilket betyder, at Danmark skal møde taberen af en kamp mellem anden- og tredjepladsen - Italien og Tjekkiet - om en OL-billet.
Havde Danmark slået Tjekkiet, ville det have været skipper Mikkel Krause og resten af det danske landshold, der skulle have mødt Italien. En sejr torsdag havde altså givet Danmark to skud i bøssen i forhold til at kvalificere sig vinterlegene i Beijing i februar. Nu har Krause og co. kun et enkelt.
Efter to pointløse ender for begge hold kom Danmark på tavlen med 1-0 i tredje ende. Tjekkiet svarede tilbage med tre point i fjerde ende, inden Danmark scorede samme antal i femte. 4-3 til Danmark halvvejs.
De tre efterfølgende ender endte alle med et enkelt tjekkisk point, og så var danskerne en smule presset. Bagud 4-6 fik Danmark reduceret til 5-6 i niende ende, men da det hele skulle afgøres, holdt tjekkerne altså hovederne kolde på isen i Leeuwarden.
Der uddeles tre OL-billetter ved kvalifikationsstævnet i Holland. Norge har taget den ene, og så skal der altså fordeles to imellem Italien, Tjekkiet og Danmark.
Det danske kvindelandshold i curling har for længst kvalificeret sig.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub