Curlingherrer: Væk med dyre afbrændere
Foto: Ints Kalnins /Scanpix
Ints Kalnins /Scanpix
Det begynder så småt at snerpe til for de danske curlingherrer ved vinter-OL.
Selv om holdet fortsat har seks kampe tilbage, så har holdet efter onsdagens nederlag til USA ikke råd til ret mange kiksere, hvis det skal blive til en plads i semifinalen.
Det erkender skipper Rasmus Stjerne, som selv havde et par fæle fejlskud mod amerikanerne.
- Vi missede nogle rigtigt vigtige sten. Jeg var absolut ikke på min top, og jeg må hjem og finde ud af, hvad jeg kan gøre bedre.
- Vi er nødt til at finde ud af, hvor vi kan blive skarpere. Det er ikke nemt at sætte fingeren på, hvor det præcis går galt. Der sker bare nogle dyrere afbrændere, der skal væk, siger han til DR Sporten.
Johnny Frederiksen er stadig optimistisk på trods af to nederlag i foreløbigt tre kampe.
- Vi har stadig alting i vores hænder. Vi skal bare have fundet ud af at spille 10 gode ender, så har vi en chance mod alle de hold, der kommer. Vi skal spille mere stabilt over en hel kamp, og det må vi få rettet til, siger han til DR Sporten.
Danmark møder onsdag klokken 16 de forsvarende verdensmestre fra Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned