Curlingherrerne lider snævert nederlag til Canada
Ligesom kvinderne tabte de danske curlingherrer torsdag til Canada og har nu tabt tre og vundet to kampe ved OL i Sotji.
Skipper Rasmus Stjerne og hans hold formåede ikke at være effektive nok på deres takeouts over for et velspillende canadisk hold, der tog sejren med 7-6.
Canadierne sikrede sig en lille føring i fjerde og sjette ende, da det begge gange lykkedes dem at få to point med sig efter deres sidste sten.
Danskerne formåede heller ikke at udnytte deres fordel ved at have sidste sten særligt på grund af Canadas viceskipper Ryan Fry, der adskillige gange gjorde rent bord med sine takeouts.
Først i niende ende lykkedes det danskerne at få to point med sig efter en sjælden fejl fra canadierne.
Med stillingen 6-6 skulle kampen derfor afgøres i 10. og sidste ende, men da canadierne havde fordel af sidste sten, kunne danskerne - trods ihærdige forsøg - ikke stille noget op.
Med et rent hus kunne Canadas skipper Brad Jacobs sende kampens sidste sten ned gennem banen og sikre sig det ene point og den samlede sejr.
Danmark skal nu forsøge at rejse sig, når de fredag møder Storbritannien i deres sjette kamp ud af i alt ni.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker