Danmarks curlingherrer med skipper Ulrik Schmidt i spidsen kan stadig nå at vinde medaljer ved VM i italienske Cortina d'Ampezzo. Det står fast, efter at danskerne torsdag eftermiddag besejrede de italienske værter med 6-5.
I den yderst tætte kamp havde ingen af holdene held med at slå et hul. Danmark kom godt nok bedst i gang og var foran med 2-0 efter første ende, men større end to stene kom føringen aldrig over.
Faktisk snuppede italienerne føringen efter syvende ende, som værterne vandt med 2-0, og dermed var danskerne bagud med 4-5. Inden 10. og sidste ende var stillingen 5-5, men Danmark viste sig stærkest til sidst.
Sejren var Danmarks sjette i 10 kampe. Danskerne møder torsdag aften i holdets sidste gruppekamp Frankrig, og det opgør skal vindes, hvis Danmark skal have en chance for at slutte blandt de fire bedste hold, som spiller om medaljerne.
Danmark har dog foruden en sejr over Frankrig brug for hjælp til at slutte i gruppespillets top-4. Sverige skal samtidig besejre USA, som i øjeblikket indtager den vitale fjerdeplads med syv sejre.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker