Curlingherrers motivation skal sikre VM-bronze
Det er et topmotiveret dansk curlinglandshold, der søndag aften klokken 20 dansk tid spiller bronzekamp mod Skotland ved VM i Canada.
Skipper Rasmus Stjerne er opsat på at hente den første danske VM-medalje for herrer, siden hans far, Tommy Stjerne, ledte Danmark til VM-bronze i 1990.
- Hvis man gør regnestykket op, så har vi spillet 10 kanongode kampe og to dårlige, siger Rasmus Stjerne om sit holds VM-indsats.
- Spiller vi en 11. god kamp, så er der en god chance for, at vi kan vinde. Én ting er sikker, vi går i hvert fald 100 procent efter at vinde, siger den danske skipper.
Danmark tabte lørdag aften 6-8 til Canada, som senere vandt over Skotland og nu møder Sverige i finalen.
Skotland, som besejrede Danmark knebent i grundspillet, bliver ledt af skipper David Murdoch, som to gange har ført skotterne til VM-guld.
Rasmus Stjerne vurderer, at den skotske skuffelse kan være stor, efter at holdet trods sejr i grundspillet ikke formåede at spille sig i finalen.
- Holdet, han (David Murdoch) spiller med, har tabt VM-finalen de seneste to år. Så det er ikke det, som man på papiret kan kalde et rigtig sultent hold efter at blive nummer tre, siger Rasmus Stjerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker