Curlingkvinder åbner EM med storsejr over Finland
Madeleine Dupont og resten af det danske curlinglandshold åbnede lørdag EM med en sikker sejr over Finland. (Arkivfoto). Foto: AP/Nathan Denette
AP/Nathan Denette
Lene Nielsen og Madeleine Duponts sammensmeltede curlinghold vandt 8-2 over Finland i den første kamp ved EM.
Team Lene Nielsen og Team Madeleine Dupont slog sig for et halvt år siden sammen i jagten på danske curlingmedaljer.
Lørdag indledte det sammensmeltede danske hold EM i Skotland med en knusende sikker sejr på 8-2 over Finland.
Kampen blev afgjort i ottende ende, hvor danskerne tog to point, så der ikke var mere at komme efter for finnerne.
Det danske hold skal søndag på isen to gange, når Rusland og Schweiz venter.
Madeleine Dupont og Lene Nielsen har på skift repræsenteret Danmark ved internationale stævner. Sammen er håbet, at det nye hold kan kvalificere sig og opnå et resultat ved vinter-OL i Sydkorea i 2018.
De mandlige danske curlingspillere anført af skipper Rasmus Stjerne åbnede lørdag EM med en sejr på 8-3 over de skotske EM-værter.
Mindre godt gik det de danske herrer i lørdagens anden kamp, hvor modstanderkostene sad i svenske hænder.
Sverige kom foran 2-0, inden Rasmus Stjerne og co. fik reduceret til 1-2, men herfra gik det kun ned ad bakke.
Efter otte ender førte Sverige med 7-1, og så opgav det danske hold resten af kampen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker