Med to sejre i holdets onsdagskampe har Danmark stadig chancen for at nå med i de afgørende medaljekampe i weekenden.
Danskerne vandt først 7-4 over medaljerivalerne fra Schweiz, og siden blev det til en smal 5-4-sejr over bundproppen Italien.
Danskerne var bagud 3-4 mod italienerne, men fik med to point i tiende og sidste ende lige præcis vendt kampen til egen fordel.
Og nu ser Lene Nielsen frem til de afgørende gruppekampe.
- Vi er nødt til at vinde i morgen (torsdag, red.). Vi møder Sverige i eftermiddagskampen, og det bliver svært, men vi gør vores bedste.
- Bagefter har vi USA, og jeg håber på to sejre. Det har vi brug for, hvis vi skal blive i konkurrencen, siger hun ifølge en pressemeddelelse fra det internationale curlingforbund.
I den samlede stilling fører Canada, Korea og Sverige med syv sejre hver. Schweiz har seks sejre, mens Danmark og USA deler femtepladsen med fem sejre.
Danmark skal formentlig vinde begge sine resterende kampe og håbe på, at Schweiz taber en af sine resterende kampe, hvis det skal lykkes at komme i top-fire og dermed komme med i medaljeslutspillet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned