Skipper Angelina Jensen og de danske curlingkvinder nægter at lade sig slå ud, selv om det også blev til et nederlag i holdets anden kamp ved vinter-OL i Vancouver.
Trods nederlagene til Sverige og Rusland har danskerne den mentalitet, som det kræver, hvis holdet skal vende stærkt tilbage i turneringen.
- Nu er det op på hesten igen til den næste kamp - det gode ved det her hold er, at vi holder gejsten og bliver ved med at tro på det, fastslår Angelina Jensen.
Skipperen mener også, at nederlaget til russerne til dels kan forklares med, at modstanderne er stærkere end tidligere.
- Russerne er fuldtidsprofessionelle, og det kommer ikke bag på mig, at de spiller godt, og de har forbedret sig meget siden VM, forklarer Angelina Jensen.
Madeleine Dupont fortæller, at det Danmarks medaljehåb ved vinter-OL fortsat er ved godt mod. .
- Det føltes godt på banen, og vi holder humøret oppe. Vi klokker dog i det i niende og tiende ende, og det er virkelig ærgerligt. Vi spiller ikke optimalt i dag, men vi spiller heller ikke dårligt, mener Madeleine Dupont.
Danskerne møder torsdag aften USA i holdets tredje kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet