Curlingkvinder rejser sig fra nedtur med sejr ved EM
Skipper Lene Nielsen og resten af det danske hold tabte til Rusland og slog Schweiz i søndagens to EM-kampe. Arkivfoto. Foto: AP/Jonathan Hayward
AP/Jonathan Hayward
Søndagen blev indledt med et nederlag til Rusland og afsluttet med en sejr over Schweiz ved EM i Skotland.
De danske curlingkvinder anført af Lene Nielsen og Madeleine Dupont tabte og vandt søndag en kamp ved EM i Skotland.
Dermed er danskerne noteret for to sejre og et enkelt nederlag efter de to første turneringsdage.
Efter en yderst tæt affære endte det søndag formiddag med et nederlag på 1-3 til Rusland, som til slut hentede sejren.
Der blev ikke lavet point i de første tre ender, men i fjerde ende bragte russerne sig foran med 1-0.
Danmark udlignede til 1-1 i sjette ende i den jævnbyrdige og pointfattige kamp.
Først i niende ende lykkedes det russerne at bringe sig foran med 2-1, og danskerne tabte også tiende ende med 0-1 og dermed kampen.
Senere søndag tog danskerne revanche med en sejr over Schweiz, der blev slået 7-6 i en tæt affære.
Danmark førte 5-1 efter de fire første ender, før de schweiziske modstandere begyndte at røre på sig. I ottende ende fik Schweiz reduceret til 5-6. Det lykkedes til sidst danskerne at køre sejren hjem.
Mandag venter Norge og Tjekkiet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker