Curlingkvinder tæt på EM-finale med sejr over Skotland
Skipper Lene Nielsen og hendes hold slog sikkert Skotland og skal nu spille om en plads i EM-finalen.
De danske curlingkvinder nærmer sig medaljer ved EM i schweiziske Champery.
Torsdag aften spillede skipper Lene Nielsen og hendes hold sig videre til semifinalen med en sikker sejr på 8-3 over Skotland.
Danskerne lagde stærkt ud og førte 3-0 efter de to første ender, hvilket skotterne aldrig kom sig over.
Sjette ende bød på en ren dansk optur, da Lene Nielsen og co. kunne udbygge føringen med tre point til 7-2. Efter ottende ende valgte de skotske modstandere at give op.
Danmark kommer på en hård opgave i fredagens semifinale, hvor Rusland er modstanderen.
Rusland vandt samtlige ni round robin-kampe og slog blandt andre Danmark. Torsdag kom den lange sejrsrække til en ende, da russerne blev slået af de schweiziske EM-værter, der nu er klar til finalen.
Hvis Danmark taber fredagens semifinale til Rusland, så skal de danske curlingkvinder endnu en gang møde Skotland i en kamp, der i så fald gælder EM-bronzen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde