Curlingkvinder tager første EM-sejr i tredje forsøg
Madeleine Dupont er skipper på det danske curlinghold, der repræsenterer Danmark ved EM i Estland. Foto: Aaron Favila / arkiv/Ritzau Scanpix
Aaron Favila / arkiv/Ritzau Scanpix
Madeleine Dupont og det danske curlinghold slog søndag aften Finland ovenpå en skidt start på EM-turneringen.
De danske curlingkvinder hentede søndag aften den første sejr ved EM i Estland.
Efter nederlag til Skotland og Letland vandt Madeleine Dupont og holdkammeraterne med 6-5 over Finland.
Sejren sender Danmark op på en delt sjetteplads i gruppespillet, hvor danskerne fortsat skal på isen syv gange.
Søndag aften bragte Finland sig på 1-0 i første ende, men danskerne kæmpede sig tilbage. Da det i ottende ende lykkedes Danmark at bringe sig foran med 5-2, lignede det en tidlig afgørelse.
Men i niende ende fik finnerne udlignet til 5-5, inden skipper Madeleine Dupont med den sidste sten i tiende ende afgjorde kampen.
Mandag skal danskerne op imod Tyskland og Sverige.
I B-gruppen har de danske herrer indledt EM med to nederlag. Søndag tabte det danske hold med 6-7 til Østrig.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker