Lettelsen var stor hos de danske curlingkvinder, da de havde besejret Tyskland ved vinter-OL i Vancouver.
Danskerne stod med afgørelsen i egne hænder, og Madeleine Dupont satte den sidste sten i 10. ende, der udløste sejren på 6-5.
- Vi fik bevist både over for os selv og andre, at vi kæmper videre, selvom chancen for en semifinaleplads er forpasset, siger skipper Angelina Jensen i en pressemeddelelse.
OL-turneringen har indtil videre formet sig som en stor skuffelse for danskerne, der havde en målsætning om at vinde medalje, men som blot vandt en af de første seks kampe.
Derfor kom sejren mod tyskerne ekstra kærkomment.
- Vi er fuldt opsatte på at slutte OL-turneringen af med manér, og derfor er vi meget glade for denne sejr, siger Angelina Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde