Curlingskipper: Vi var overtændte
Larmen i hallen overraskede, og danskerne var overtændte fra start i deres åbningskamp ved OL i Sotji.
Det mener Danmarks skipper Rasmus Stjerne, som stod i spidsen for det hold, som åbnede OL i curling med nederlag på 4-7 til Kina.
- Vi var overtændte. Vi må erkende, at det er OL, og der er knald på derude. Det skal vi vænne os til. Der var mere larm i hallen, end vi havde forventet, siger Rasmus Stjerne til TV2.
Danskerne begyndte kampen skidt og skulle bruge pausen midtvejs til at finde holdets normale niveau. Det mener skipperen også lykkedes.
- Jeg synes, at vi fandt tilbage i rytmen, og vi fandt vores spil efter pausen.
Rasmus Stjerne og hans holdkammerater havde undervejs lidt problemer med at ramme den rigtige fart på stenene. Også det rettede sig mod slutningen.
- Jeg går i hvert fald derfra med følelsen af, at jeg har ramt farten, siger landsholdsskipperen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker