Curry fører Golden State til sejr nummer 21 i træk
Trods en heroisk indsats af Toronto Raptors lykkedes det ikke at stoppe Golden State Warriors i NBA.
Stephen Curry scorede 44 point, da Golden State Warriors igen vandt i den nordamerikanske basketball-liga NBA.
Natten til søndag gik det ud over Toronto Raptors, som tabte 109-112 efter en yderst tæt kamp, der først blev afgjort i de døende sekunder.
Dermed er Golden State Warriors fortsat ubesejret i denne sæson, som er indledt med hele 21 sejre i træk, hvilket er rekord. Tager man sidste sæson med, er holdet oppe på 25 sejre i træk.
- Hver aften er en ny krig, det er en ny udfordring, og vi har leveret svarene indtil videre, siger Curry om holdets vilde stime af sejre.
- Vi har været i stand til at adskille hver kamp fra hinanden og fundet forskellige måder at vinde på. Det har været sjovt, siger Curry.
Det var syvende gang i denne sæson, at Curry blev noteret for 40 point eller mere i en enkelt kamp. Mod Toronto Raptors præsterede Curry tilmed ni tre-point-scoringer.
- Det var en fantastisk NBA-sejr. Det Toronto-hold var meget talentfuldt og spillede på et højt niveau, siger Golden State-træner Luke Walton.
For Toronto Raptors spillede Kyle Lowry sin bedste kamp i karrieren med 41 point, men det var ikke nok til at standse Golden State Warriors.
- Det er hårdt. Vi var med hele tiden, men i sidste ende var det stadig dem, som vandt. De spiller som mestre. Så simpelt er det, konstaterer Lowry slukøret.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde