Præsidenten for det internationale cykelforbund (UCI), Pat McQuaid, har fået nok af Floyd Landis.
Den detroniserede amerikanske rytter har tidligere beskyldt både McQuaid og forbundets tidligere præsident Hein Verbruggen for at holde hånden over dopingsyndere.
Det vil UCI-præsidenten ikke høre på, og sammen med Verbruggen og cykelforbundet har han derfor valgt at sagsøge Landis.
- Med denne beslutning, der er nødvendig efter talrige uacceptable offentlige udtalelser fra hr. Landis, søger UCI at forsvare cykelforbundets integritet, skriver UCI i en pressemeddelelse.
Her fremgår det også, at retssagen vil blive ført ved de schweiziske domstole.
Reaktionen kommer blandt andet på baggrund af udtalelser, som Landis kom med på tysk tv sidste november. Her sagde han:
- Det har været kendt i årevis i det professionelle felt, at Pat McQuaid, Hein Verbruggen og andre højtstående folk i UCI over de seneste 20 år har beskyttet nogle ryttere, men ikke andre.
- Sådan manipulerer de med resultater og skaber stjerner. Når det kommer til UCI, så er der intet røgslør, ingen bestikkelsessag eller snyd med løbsresultater, som ville overraske mig, lød det fra Landis.
Amerikaneren har fået frataget sin Tour de France-sejr i 2006 efter at være blevet dømt for brug af doping.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned