Cykelfans kan se Fuglsang i Struer få dage efter Touren
Jakob Fuglsang har planlagt en tur til Struer, få dage efter at Tour de France er slut. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Blot to dage efter de har afsluttet verdens største, hårdeste og mest prestigefyldte cykelløb.
Når Tour de France er slut, vil Jakob Fuglsang stille op i et cykelløb i Struer. Løbet har fået navnet Le Tour Revanchen 2019.
Det vil ske tirsdag 30. juli, blot to dage efter at Touren er overstået, og Fuglsang glæder sig. Det fortæller han i en pressemeddelelse.
- Uafhængigt af mit resultat ved dette års Tour de France har 2019 allerede været mit bedste år hidtil i min karriere.
- Jeg har oplevet en helt fantastisk støtte fra de danske fans, og derfor glæder jeg mig også ekstra meget over, at jeg kan være med til at give noget tilbage til dem, når jeg kører mit eneste løb i Danmark ved Le tour Revanchen i Struer.
- Det bliver en fantastisk dag med masser af feststemning, og så sammen med nogle af mine rigtig gode kammerater og store konkurrenter, det bliver sjovt, siger Fuglsang.
Astana-rytteren har leveret flotte resultater i år og har blandt andet vundet klassikeren Liège-Bastogne-Liège samt Critérium du Dauphiné.
Ud over Fuglsang vil også Michael Mørkøv og Michael Valgren stille op i løbet i Struer, hvor op mod 15.000 tilskuere kan se danskerne tæt på, oplyser arrangøren.
Mørkøv er udtaget til Touren for Quick-Step, mens Dimension Data endnu ikke har offentliggjort, om Valgren kommer med på Tour-holdet.
I alt stiller 50-60 ryttere - både danske og udenlandske Tour-ryttere samt danske amatørryttere - til start, og de skal køre flere omgange i Struers gader.
Niels Viggo Lynghøj, borgmester i Struer Kommune, ser frem til at give tilskuerne mulighed for at komme tæt på nogle af de store cykelstjerner.
- Vi har noget af det mest varierede cykelterræn i landet med bakker, mountainbikespor i skoven og ikke mindst vinden, hvilket ryttere i både Danmark Rundt, DM i mountainbike og Giro d'Italia før har mærket, fortæller han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker