Cykelforbund nægter transkønnet deltagelse i mesterskab
Emily Bridges må ikke stille op til de britiske mesterskaber i omnium, fastslår UCI.
Det Internationale Cykelforbund (UCI) har nægtet en transkønnet cykelrytter at stille op i det britiske mesterskab i disciplinen omnium.
21-årige Emily Bridges begyndte sidste år hormonbehandling for at sænke sit testosteronniveau, men hos UCI står hun formelt fortsat opført som en mand og kan ikke deltage i mesterskabet.
Det skriver The Guardian.
Det britiske forbund, British Cycling, havde ellers givet Bridges grønt lys til at deltage, hvilket ifølge The Guardian havde skabt uro hos nogle af konkurrenterne. Flere overvejede således at boykotte mesterskabet, der afvikles lørdag.
British Cycling anerkender UCI's beslutning, men udtrykker også "forståelse for Bridges' skuffelse".
- Transkønnet og nonbinær inklusion er større end noget løb og nogen individuel atlet, skriver British Cycling i en pressemeddelelse ifølge Reuters.
British Cycling opfordrer samtidigt UCI til at skabe større klarhed og udvise forståelse for alle deltagere i cykelsporten.
Bridges satte i 2018 britisk juniorrekord for mænd på distancen 25 miles (Godt 40 kilometer, red.).
Det skete under navnet Zach Bridges, og før hun påbegyndte sin transition.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde