Cykelhelten fra Hillerslev vendte hjem til enorm hyldest

Meteorologerne havde egentlig lovet gråvejr.

Men da Jonas Vingegaard onsdag kørte ind på Rådhuspladsen i København, åbnede sprækkerne sig i skyerne, et svagt skær af solen kiggede frem, og symbolikken fik ben at gå på.

Dér i nogle af dagens få solstråler blev den 25-årige Tour de France-vinder mødt af et overvældende menneskehav, der allerede var gået helt bananas, da de på storskærm så Tour de France-helten lande i lufthavnen.

Rådhuspladsen var proppet til bristepunktet som et glas sild fra Glyngøre, og alle sidegader måtte i brug. Lidt højere oppe hang folk ud af vinduerne og samlede sig på de gamle altaner i bygningerne omkring Rådhuspladsen.

- Ej, men det er helt vildt, lød det fra Jonas Vingegaard, da han havde forladt cabrioleten og var trasket op ad trappen til rådhusets indgang. Han havde svært ved at fatte, hvad der udspillede sig for øjnene af ham.

Erhvervsminister Simon Kollerup forsøgte at smalltalke, men den klejne thybo med de stærke ben var kortvarigt som forstenet.

Da han igen var blødt op, proklamerede han, at han aldrig havde set noget lignende, og at han i øvrigt havde tænkt sig at fortære 20 af de berømte pandekager, når han nåede et par etager op til.

Inden han overfaldt fadene med pandekager, handlede det dog om genforening med mor og far, som var kommet til hovedstaden fra Hillerslev.

Det endte i et bevæget gruppekram, og særligt mor Carina blev knækket af følelser, da hendes knægt landede i favnen på hende.

- Det var selvfølgelig dejligt at se dem, og det er dejligt, at de er her i dag, sagde Vingegaard lidt senere på dagen.

Efter gruppekrammet kom talerne. Først fra Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, så erhvervsministeren og til sidst Henrik Jess Jensen, formand i Danmarks Cykle Union.

Ikke overraskende havde de fyldt notesbøgerne med pæne ord. De kaldte fænomenet fra Hillerslev for et nobelt menneske, et forbillede, et ordentligt og helt almindeligt dansk menneske, en gentleman og svigermors drøm.

Jonas Vingegaard stod først midt i lokalet og tog imod talerne. Mutters alene. Men ikke ret længe. Det blev for akavet til den smågenerte nordvestjyde. Så han stillede sig over ved siden af sit rytterslæng bestående af Mads Pedersen, Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og Christopher Juul-Jensen.

Men selv om han blev overdynget med pæne ord, var det, som om han helst ville være et andet sted i lokalet. I hvert fald holdt han øjenkontakt med sin kæreste Trine, og sin lille datter, Frida, der kørte på de sidste dampe efter fire hårde uger på farten.

Få øjeblikke senere skulle han dog samle sig igen. For så skulle han selv tale. Og selv om han ikke virkede til at have forberedt sig synderligt, var budskabet klart.

- Thy Cykle Ring var min første klub, og det er meget specielt. Jeg synes, vi skal sige tak til alle de frivillige, der er i klubberne i Danmark. Uden dem ville jeg aldrig have vundet Tour de France, sagde han fra talerstolen.

Det fik publikum udenfor til at eksplodere i jubel, og inde i rådhusets festsal rettede de fleste blikket mod gæsterne i grønt tøj.

De repræsenterede netop Thy Cykle Ring og havde taget den lange tur for at hylde knægten, der i grøn trikot trådte sine første watt i Thys vestenvind.

Blandt dem stod Ole Iversen. Han er i dag formand i Thy Cykle Ring, men for 10-15 år siden var han en af Jonas Vingegaards første trænere.

- De bedste øjeblikke, jeg har haft som træner, er, når ungerne er kommet hjem og har vundet et eller andet, om så det er en førsteplads eller en lille præmie for en syvendeplads. Glæden i øjnene er uforglemmelig, lød det en fra meget bevæget Ole Iversen, som måtte holde en pause for at bekæmpe de største tårer.

- Nu er Jonas kommet hjem med en Tour de France-sejr. Det er. Wow. Det havde vi ikke set komme.

Jonas Vingegaard høstede et par bifald fra talerstolen, inden han trak på skuldrene og sagde: "Jeg tror egentlig, det var det."

Og så gik han på balkonen, hvor han modtog folkets hyldest. Først alene. Så med Mads Pedersen, så med hele rytterslænget og til sidst med Trine og Frida ved sin side.

Netop Trine og Frida stjal showet, da Jonas Vingegaard senere på eftermiddagen var tilbage på den samme scene i Tivoli som for fire uger siden, da holdene blev præsenteret før Tour de France.

Dagen igennem havde de holdt sig lidt i baggrunden, men som symbol på deres enorme betydning for Tour de France-vinderen blev de kaldt frem på scenen i Tivoli, og det fik publikum til at eksplodere.

De små dannebrogsflag blev viftet flittigt, og så begyndte tårerne at trille.

- Mit hjerte hamrer helt vildt, lød det fra Trine Marie Hansen.

- Jeg er så super, super stolt. Du er så sej. Og du er et kæmpe forbillede for vores datter, fremstammede hun til sin kæreste, mens gråden var ved at overvinde hende.

Selv om eftermiddagen var ved at nå sin ende, var hovedpersonen i strålende humør, og han har ikke noget imod at tage på rådhuset igen næste år.

- Målet er at vinde Tour de France igen. Men nu glæder jeg mig faktisk også til at komme hjem og slappe af.

/ritzau/