Cykelholdet BMC tager åbningssejr i Tirreno-Adriatico
BMC Racing var hurtigst, da etapeløbet Tirreno-Adriatico onsdag blev indledt med en holdtidskørsel.
Cykelholdet BMC Racing åbnede onsdag det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico med at tage sejren i en holdtidskørsel.
Dermed fik holdets kaptajn, Tejay van Garderen, et godt afsæt til den samlede sejr.
I første omgang må amerikaneren dog finde sig i, at holdkammeraten Daniel Oss trækker i løbets førertrøje, da italieneren lå forrest, da BMC-holdet buldrede ind over målstregen i Lido di Camaiore.
Det stærkt besatte BMC-hold er verdensmester i holddisciplinen, og derfor var holdet forhåndsfavorit til at tage sejren. De 22,7 kilometer blev tilbagelagt på 23 minutter og 55 sekunder.
Det blev dog en tæt afgørelse, da rivalerne fra Etixx-Quickstep blot var to sekunder langsommere end vinderholdet.
Tinkoff blev nummer fire, mens Jakob Fuglsangs Astana kom i mål i sjettehurtigste tid - 15 sekunder efter BMC.
Tirreno-Adriatico består af syv etaper og slutter tirsdag i næste uge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde