Cykelikon: Stor sult efter sport ovenpå coronapausen
Marc Madiot (til venstre) jubler her over, at Thibout Pinot kører først over målstregen i Tour de France for nogle år siden. (arkivfoto) Foto: Jean-Paul Pelissier/Reuters
Jean-Paul Pelissier/Reuters
FDJ-lederen Marc Madiot håber, at klassikeren Paris-Roubaix, der skulle køres søndag, flyttes til efteråret.
Der vil være opbygget en stor appetit på at se store sportsbegivenheder på den anden side af coronakrisen.
Det mener den tidligere franske cykelrytter Marc Madiot, der er leder på FDJ-holdet.
Denne søndag skulle forårsklassikeren Paris-Roubaix have været kørt, men cykelløbet er udskudt, og Madiot håber, at det normale forårsløb bliver kørt til efteråret.
- Når sporten vender tilbage, så får vi brug for de store begivenheder. Vi har opbygget en appetit.
- Jeg er slet ikke bekymret for, om det skulle blive en succes. Magien vil fortsat virke, siger Madiot om Paris-Roubaix, der er kendt som "Helvedet i Nord".
Det skyldes blandt andet, at dele af cykelløbet foregår på de smalle, brostenslagte pavéer i det nordfranske. Her risikerer rytterne at punktere eller blive smurt ind i mudder under regnvejr.
Madiot, der selv vandt Paris-Roubaix i 1985 og 1991, ser spændende perspektiver i, at forårsklassikeren måske kan køres til efteråret.
- Konteksten vil være ændret, og det samme vil atmosfæren, og rytterne skal regne løbet ud på en ny måde.
- For første gang vil rytterne sandsynligvis komme til start med en tour (en af de tre grand tours, red.) i benene. Jeg er ret spændt på at se, hvordan det vil udspille sig, siger Marc Madiot.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker