Cykellandstræner uddeler fem VM-billetter

Der er kun én plads tilbage at kæmpe om for danske cykelryttere med VM-drømme. Danmarks Cykle Unions sportschef, Lars Bonde, har således torsdag udstedt fem af de seks VM-billetter. De går til Jakob Fuglsang, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen og Lars Bak.

- De fem giver sig selv. De har alle vist resultater på højeste niveau i år, siger Lars Bonde i en pressemeddelelse.

Den sjette og sidste danske VM-ryttere kan Bonde vente helt indtil ugen før VM med at udtage, og han siger, at alle andre professionelle ryttere i princippet er inde i billedet til den plads.

I enkeltstart bliver det den danske mester, Lars Bak, samt Alex Rasmussen, der skal repræsentere Danmark. Der køres enkeltstart den 24. september, mens der er landevejsløb den 27. september. VM afvikles i schweiziske Mendrisio.

/ritzau/

Team Saxo Banks fem største danske profiler er sikre på at skulle køre VM i cykling. Der er endnu en plads tilbage, som alle i princippet er i spil til.

Offentliggjort Sidst opdateret