Cykelryttere råber på sikkerhed men presser hinanden til kanten

Få kilometer fra målstregen gik det galt. Grueligt galt.

På den afsluttende nedkørsel fra Albulapasset på 5. etape af Schweiz Rundt styrtede Gino Mäder i juni 2023 og døde dagen efter af sine kvæstelser.

Ruten fik hård kritik, og den fatale udgang sparkede på ny en debat i gang om sikkerheden i cykelløbene.

Knap et år er gået siden World Tour-løbet i Schweiz, og rundturen i alpelandet er nu i gang igen. Men de store ændringer er tilsyneladende til at overse.

I hvert fald konstaterer flere af cykelrytterne, at de ikke ser nogen ændringer i sikkerheden generelt.

- Jeg ser ingen udvikling. Vi står samme sted som sidste år og året før det, konstaterer Movistars Mathias Norsgaard.

Den Internationale Cykelunion (UCI) lovede efter ulykken at skærpe fokus på sikkerheden i løbene, og sammen med både rytterorganisationen CPA, cykelhold og flere andre interessenter lancerede unionen samme måned initiativet SafeR.

Alligevel er det ikke helt til at gennemskue, hvad netværket har planer om, og kritikken bliver ved med at hagle ned over unionen. Tidligere Tour de France-vinder Geraint Thomas konstaterede i april, at han savner konkrete initiativer.

- Det er frustrerende. Der er ikke sket noget siden Ginos død, lød det fra waliseren i et interview med cykelmagasinet Velo.

- Sporten har et indbygget fareelement, men jeg føler, at der er så meget mere, man kan gøre for at forbedre sikkerheden.

I samme ombæring skreg ejeren af Ineos-holdet, Jim Ratcliffe, i et åbent brev til UCI på "reel forandring" og sammenlignede det med, at Formel 1 efter Ayrton Sennas død i 1994 lavede gennemgribende forandringer.

Opråbet kom som følge af det voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt, hvor Jonas Vingegaard, Primoz Roglic og Remco Evenepoel blandt andre slog sig gevaldigt.

Danskeren pådrog sig adskillige brud og en punkteret lunge og kæmper stadig for at blive klar til Touren.

Efter styrtet kom det frem, at Vingegaard et stykke tid inden havde ytret bekymring om den ujævne nedkørsel, hvor det gik galt.

Men advarslen blev angiveligt ignoreret af arrangørerne.

Rytternes kritik retter sig ikke kun mod farlige nedkørsler, men i lige så høj grad mod jernbaneoverskæringer, vejbump og helleanlæg, der kan være til stor gene for feltet i afgørelserne på flade etaper.

Her befinder Michael Mørkøv sig det meste af tiden, og heller ikke han mærker forandring.

- Jeg kan kun sige, hvad jeg selv oplever, og jeg synes ikke, at jeg oplever, at noget sikkerhed er blevet bedre siden Ginos dødsfald.

Samtidig mener han også, at cykelrytterne selv bærer et stort ansvar.

- Som rytter oplever jeg, at det er farligst, når ryttere går på kompromis med deres egen sikkerhed for at opnå resultater ved at presse hinanden mere, end hvad der er nødvendigt, siger Astana-rytteren.

En af årsagerne er, at udstyret hele tiden bliver hurtigere, og rytterne bliver ved med at forbedre sig.

- Der er mange flere topryttere, så alle kan sidde med. For år tilbage var der en anderledes spredning i feltet, men nu kan mange presse hinanden, forklarer han.

Tidligere på året foreslog UCI-præsident David Lappartient at indføre gule og røde kort, så rytternes "farlige attitude" kunne blive straffet.

Den idé kan Mørkøv godt se fidusen i.

- Det ville faktisk være en rigtig god idé, for lige nu er det meget løssluppent.

- Jeg kunne sagtens være tilhænger af, at der også bliver uddelt nogle advarsler for at lægge en dæmper på nogle af de ryttere, som tager for store risici, siger han.

Dette års udgave af Schweiz Rundt begyndte i søndags og varer en uge.

/ritzau/

Første dansker er udtaget til årets Tour