Cykelstjerne gør søndag comeback efter Tour-styrt
Richie Porte var hårdt medtaget efter sit styrt under Tour de France. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena
Richie Porte runder cykelsæsonen af med et comeback i Japan. Det bliver hans første løb siden Tour de France.
Den australske cykelrytter Richie Porte deltager søndag i sit første løb, siden han måtte udgå af Tour de France i sommer efter et grimt styrt på 9. etape.
BMC-rytteren er nemlig med i feltet, når endagsløbet Japan Cup cykles. Det bekræfter rytterens hold. Det bliver Richie Portes eneste løb på denne side af nytår.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg kan cykle i Japan. Ikke alene er det godt for mig at få kørt et løb inden sæsonafslutningen, det er også rart for mig for at vende tilbage til Japan Cup, som jeg ikke har kørt siden 2013, siger Richie Porte ifølge Cycling News.
BMC-sportsdirektør Fabio Baldato ser positivt på sin stjernes comeback.
- Jeg er meget glad for, at han kan køre sit første løb efter Tour-styrtet. Selv om det er sidst på sæsonen, er det godt for ham at være med i et løb inden optaktsperioden til næste sæson, siger sportsdirektøren.
Richie Porte var en favoritterne til at vinde sommerens Tour de France, men den drøm blev spoleret, da han styrtede.
Styrtet skete, da Porte sad i en mindre gruppe med blandt andre Chris Froome (Sky) foran feltet. Porte fejlvurderede et sving på den smalle vej og fløj over styret. Det medførte et brækket krageben og et brud på bækkenet.
Endagsløbet Japan Cup blev i 2009 vundet af danskeren Chris Anker Sørensen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker