Cykelstjerne misser sit eget løb efter kollision med bil
Tom Dumoulin indledte året med at tage en pause fra cykelsporten. Han genfandt motivationen og vendte tilbage fem måneder senere, men nu er han tvunget til at indstille sæsonen. (Arkivfoto). Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Luk Benies/Ritzau Scanpix
Hollandske Tom Dumoulin har brækket håndleddet og misser VM og sit eget nystartede cykelløb Tour of Dumoulin.
Den hollandske cykelstjerne Tom Dumoulin (Jumbo-Visma) er tvunget til at indstille sæsonen efter en påkørsel under torsdagens træning.
Den 30-årige rytter brækkede sit håndled og gennemgår fredag en operation, oplyser Jumbo-Visma på cykelholdets hjemmeside.
Ulykken betyder, at Dumoulin misser både VM, sit eget nystartede løb Tour of Dumoulin og Lombardiet Rundt.
- Det er en stor skuffelse. Min sæson er overstået. Det er et stort nederlag, for jeg følte lige, at jeg var blevet godt kørende igen.
- Under træningen følte jeg mig virkelig stærk, og jeg troede virkelig på, at jeg havde en god måned foran mig, siger Tom Dumoulin til holdets hjemmeside.
Hollænderen tog i begyndelsen af 2021 en pause fra cykelsporten og missede blandt andet Tour de France.
Dumoulin vendte tilbage før sommerens OL i Tokyo, hvor han endte med at vinde sølv i den olympiske enkeltstart.
Hollænderen føler selv, at formen var opadgående frem mod VM om to uger i Belgien, hvor han også af eksperter var spået gode chancer for en topplacering.
Samtidig står det klart, at han ikke kan deltage i Tour de Dumoulin 3. oktober, hvor amatørryttere kan køre på tre af cykelstjernens træningsruter. Senere var planen at afslutte sæsonen i Italien med Lombardiet Rundt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde