Marianne Vos kan drømme lige så længe, hun vil, om at køre cykelløb mod Alberto Contador, Cadel Evans og alle de andre mandlige cykelryttere.
Det bliver ikke til noget, fastslår den internationale cykelunion (UCI).
- Det er simpelthen ikke muligt. I elitesporten er det ingen chance for, at det kan ske, siger UCI's talsmand Enrico Carpani til Velonation.
Ønsket om at køre mod mændene kommer ikke i første omgang fra den 24-årige hollandske rytter, men fra hendes træner, Jeroen Blijlevens.
Den tidligere sprinter mener, at Marianne Vos har brug for større udfordringer, end professionel kvindecykling kan tilbyde.
Hun kan få motivationsproblemer efter OL, mener Jeroen Blijlevens.
- At få hende med i nogle mindre løb i mændenes rækker kunne sikre hende motivation og udvikling, sagde Blijlevens forleden.
Men det kommer ikke til at ske.
- Der er kvindernes cykling, og der er mændenes cykling. UCI arbejder med at forbedre kvindecykling. Vi ved, at der er et stort potentiale.
- Vi ved, at Marianne Vos er en af de mest succesfulde i kvindecyklingens historie, men hun er kvinde, og hun skal fortsat konkurrere blandt kvinder, siger Enrico Carpani.
Marianne Vos er blandt andet dobbelt verdensmester i landevejsløb. Ved VM i København blev hun nummer to.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker